Ugentligt drikker jeg 15 - 25 liter cola

Få svar på dine spørgsmål i vores brevkasse

Hej

Jeg har i længere tid haft problemer med bla. forhøjt blodtryk som er på over 180/130 - hvilket jeg får medicin for og desuden får jeg medicin mod mavesår som gør at jeg har kvalme/kasteop fornemmelser ofte desunde døjer jeg nogen gange med næseblod og blod i mit spyt.

Jeg er sevlstændig og har mit eget firma som udvikler software. Det betyder at arbejdspresset ofte er meget stort og en "normal" arbejdsuge er på cirka 60 - 80 timer. Firmaet har mange store internationale virksomheder som kunder, hvilket kan betyde at det er svært at sige nej til opgaver og at dermed kommer mere pres på.

Ugentligt drikker jeg 15 - 25 liter cola. Jeg har oplevet at mit temperament ofte er oppe i det røde felt og sidder tit med nogle ting som jeg syntes det ville være dejligt at snakke med andre om. Nogle gange er det hele bare for meget!.

Med venlig hilsen

En mand på 28 år.      


Jeg syntes at det er en rigtigt god ide at snakke med andre om det. I dit tilfælde ville jeg straks snakke med en professionel, for du er i den grad i fare zonen.

At have mavesår som 28 årig er i sig selv problematisk. Hvis du så oven i drikker op til 25 liter Cola er det som at hælde syre i såret.

Så mit råd til dig er flere.

Stop med at drikke cola.

Indse at du har alt for travlt og må geare ned. Intet menneske kan holde til det arbejdspres.
Du er ung og føler måske at du har en del kræfter og stadig et vist overskud, men jeg kan garantere dig at hvis du fortsætter på denne måde vil du dø.
Det er lige akkurat dit tilfælde der øger risikoen for at få en blodprop i hjertet.

Jeg kan godt forstå at det er svært at sige nej til store udenlandske kunder, men det bliver du nødt til. For de store udenlandske kunder skulle jo gerne have glæde af dig længe endnu.

Du må tilvejebringe flere ressourcer til din virksomhed, så mængden af opgaver matcher mængden af ressourcer.

Hvis ikke du vil tilføre ressourcer må du begrænse mængden af arbejdsopgaver.

Du må også begynde at leve sundere.

Når man er stress øges man mængden af fedtsyrer og sukker i organismen. Samtidig forbrænder man også en del af det igen hvilket betyder at vi får et stor behov for netop sukker og fedt. Men fare er at vi har så nemt ved at få fat i det, så vi kommer til at få for meget. Så mens du er stresset hold dig fra sukker og fede sager.

Og så tag en fridag en gang om ugen hvor du kommer langt væk fra arbejdet. Begynd at nyd dit liv. Hvad betyder det at tjene en masse penge hvis du ikke får chancen for at bruge dem?

Men mit bedste råd må være: søg professionel hjælp nu!!!

Med venlig hilsen

Thomas Milsted
Center for Stress og Trivsel

Ønsker du at høre nærmere om vores AMR-kurser?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.