Nyhedsbrevet

Afmeld »

Se sidste nyhedsbrev

November 2006 »

Februar 2007 »

Maj 2007 »

Oktober 2007 »

Marts 2008 »

September 2008 »

Februar 2009 »

Juni 2009 »

Marts 2010 »

Januar 2011 »

Hvad sker der hos psykologen?

Mødet med psykologen foregår bag en lukket dør.

Mødet er meget privat og måske derfor omgærdet af meget mystik…..hvad taler de egentlig om og hvorfor kan det være nødvendigt at tale med en psykolog?
 
         

Af psykolog
Jeanett Bonnichsen
Center for Stress
 
For mange mennesker er det grænseoverskridende at starte et forløb hos en psykolog. Det kan der være mange grunde til. Èn grund kan være, at man frygter at psykologen kan ”læse” en som en åben bog og det er man ikke interesseret i!
En anden grund kan være, at man ikke er vant til at dele sine problemer med fremmede mennesker, men oplever problemer som noget meget privat!

De fleste ser dog det, at få hjælp hos en psykolog, som en mulighed de er glade for!

Ligegyldigt om vejen hen til klinikken har været en udfordring eller er en kærkommen mulighed for at få hjælp til at se på sin situation, så er det dog vigtigt, at man i psykologen møder en imødekommende og tillidsvækkende person, der kan rumme den problematik man kommer med på en anerkendende måde!

På nogle måder kan psykologen betragtes som en håndværker. Opgaven er at forstå, hvilket problem klienten sidder med og derefter være behjælpelig med at finde det rigtige værktøj frem til at håndtere situationen.
Psykologen kan altså hjælpe med at finde noget værktøj frem og med at instruere i brugen af værktøjet, men selve arbejdet skal klienten selv udføre.

Den første samtale vil meget hurtigt afmystificere fornemmelsen af at psykologen kan ”læse” én som en åben bog, for det er kun muligt at arbejde med de informationer, som klienten selv lægger på bordet.
Første samtale handler i overvejende grad om at få ”tegnet et billede” af den situation man står i og de konsekvenser det har for den daglige trivsel. Man vil blive udspurgt om symptomer, om hvor længe man har haft dem og hvor voldsomme de er, om hvad der har udløst dem, hvad der kan forværre dem, hvad der kan lette dem og så videre……
Der vil blive spurgt til ens livssituation og private forhold. Hvordan er det med arbejde?, familie?, fritid? Og interesser? Svarene giver psykologen mulighed for at danne sig et billede af den person, han eller hun sidder overfor.
Der vil desuden på første samtale aftales nogle arbejdsmål for de følgende samtaler. Arbejdsmålene skal som udgangspunkt være konkrete, realistiske og målbare, så de kan bruges som redskab for både psykolog og klient, til at vise om arbejdet fører hen hvor man ønsker.

Mange af de behandlingsforløb, der betales af arbejdspladsen, forsikringen, eller andre sundhedsordninger er det man kalder for korttidsbehandling. Det betyder at forløbet som regel strækker sig over 5- 10 samtaler, som overvejende er fokuseret på én problemstilling. Der kan i samtaleforløbet sagtens dukke andre problemstillinger op, men dem vælger man ikke at se på, med mindre de har direkte betydning for den problemstilling man sammen har aftalt at arbejde med!

Første samtale omhandler altså det der kaldes afdækning af situationen og problematikken.
Den næste samtale vil som oftest have fokus på hvordan den akutte situation kan afhjælpes her og nu. Det kan eventuelt være visualiserings- eller vejrtrækningsøvelser, afslapningsøvelser eller andet, der i første omgang kan hjælpe kroppen med at få genetableret ro.

Det er kendetegnende for mennesker, der er påvirkede af stressreaktion, at de har uro i kroppen, ikke kan slappe af, ikke kan sove ordentligt, samt har svært ved at fokusere og koncentrere sig. Derfor er det vigtigt for det videre forløb – og for trivslen generelt – at der arbejdes med metoder til at genfinde roen i dagligdagen!

Der vil, både ved den første, men også ved de efterfølgende samtaler, være fokus på sammenhængen mellem symptomer og de konsekvenser stressreaktionen medfører af både fysisk, psykisk og adfærdsmæssig karakter. Når dette er vigtigt, er det for at man som klient får øje på, at der ér en sammenhæng, og at man lærer at læse signalerne tidligt, for at der også fremover, når behandlingen er afsluttet, kan reageres på ubalancer i tide.

De efterfølgende samtaler vil, hvis der er ro nok i kroppen og sindet, rette sig mod de udløsende situationer. Hvad skete der?, Hvad medførte det? Hvad gjorde du?, Hvad gjorde de andre? …og så videre. Psykologen og klienten vil sammen forholde sig til det klienten oplever og tænker og den reaktion det har medført. Der vil blive udforsket alternative måder at håndtere situationerne på gennem tanke og adfærd, og det nye vil blive planlagt og øvet!

I nogen af samtalerne kan der indgå en form for undervisning, hvor psykologen forklarer kendte sammenhænge fra teori og videnskabelige undersøgelser. Når dette sker, er det for at sætte de oplevelser klienten har, i et større perspektiv, som i bedste tilfælde kan føre til ny forståelse og dermed ny adfærd!

Den sidste samtale hos psykologen vil som regel være en evaluering af de teknikker og metoder der er indøvet og brugt i praksis. Det vil være en opsummering, af hvad man har været omkring på de samtaler, der har været, hvilke forandringer der er sket og derigennem en forankring af den proces, klienten har været i.

Print denne side

Center for Stress og Trivsel · Amagertorv 31, 3. sal  ·   1160 København K ·    Tlf: 3314 4020 ·    E-mail: cfs@cfs.dk   ·   CVR nr: 28690614