Når der er mulighed for at rose lederne bør man gøre det. Der har nu
gennem en årrække været fokus på ledernes manglende kompetencer indenfor
personaleledelse, med stress og højt sygefravær til følge.
Nu peger undersøgelser på, at medarbejderne generelt har en mere positiv
vurdering af ledelseskvaliteten, end tidligere – vurderet ved bl.a.
ledernes prioritering af trivsel på arbejdspladsen.
Og trivsel er det vi ser på, det nye målsatte fokus, som alle retter
blikket mod.
Trivsel - et luftigt begreb, som vi nu skal se at få hold på, og som
nogen da også allerede har arbejdet en del med at indfange og sætte på
formel.
Trivsel som fænomen åbenbarer sig for os psykisk, kropsligt og som den
vigtigste del, vil nogen mene – også i vores adfærd.
I arbejdsmæssig sammenhæng er der tale om større kreativitet,
produktivitet, bedre samarbejdsevne, større fleksibilitet, mindre
sygefravær og en mulig fastholdelse af viden på grund af mindre
medarbejdergennemstrømning.
Trivsel er sat på formel, som et forhold mellem forventning og
oplevelse. (*
Og trivsel er sat i et relationelt perspektiv, hvor samspillet mellem
medarbejdere, mellem medarbejdere og ledere, og i virksomheden som
helhed, er afgørende for trivslen, og dermed for de ovennævnte ønskede
kvaliteter.
Hvor trivsel set som et forhold mellem forventning og oplevelse, langt
hen ad vejen må siges at være et individuelt anliggende, er der i den
relationelle forståelse lagt op til ansvar hos alle, men
især hos den øvre og tætte personaleledelse
Egentlig er det kun indpakningen og ikke så meget indholdet i budskabet,
der er ændret på, når vi taler personaleledernes rolle. Den enkelte
leder kan følge visse spilleregler krydret med viden om basale
psykologiske grundprincipper og udviklede kommunikative kompetencer. Med
det i bagagen er det muligt at kunne forstå og motivere sine
medarbejdere og være medvirkende til at skabe trivsel i afdelingen.
Den øvre ledelse skal derimod nok til igen at reflektere over deres
rolle og påvirkning på den samlede trivsel i virksomheden. Når vi ser på
resultaterne af de undersøgelser, der kommer fra danske arbejdspladser
af forskellig størrelse, offentlige og private, med produktion, viden -
eller omsorgsarbejde, retter fokus sig på den overordnede kultur, som
værende vigtig bærer af den samlede trivsel.
Der viser sig, en stor betydning for den samlede trivsel i det, der
kommer fra toppen. Sammenhæng mellem budskaber og handling,
troværdigheden af de udmeldinger der kommer, koblet med de muligheder
der er for at være medspiller, både praktisk og personligt, har direkte
indflydelse på den interne oplevelse af tillid, retfærdighed og
samarbejdsevne. Også kaldet de tre diamanter, i en kontekst omkring
social kapital.
Hvad er trivsel
Trivsel kan anskues fra mange vinkler. Set fra et fysiologisk, kropsligt
synspunkt er trivsel ofte kendetegnet ved at være en tilstand, der hos
den enkelte ikke påkalder sig særlig opmærksomhed.
Hjertet banker bare som det skal, åndedrættet er afbalanceret og kroppen
fungerer uden ”bøvl”
Set fra et psykologisk synspunkt bliver trivsel lidt mere komplekst. Vi
kan være i trivsel både når vi er glade og euforiske, men også når vi er
irriterede, sure og frustrerede i en begrænset periode. Begge sider kan
fange vores engagement og nærvær. Dog bør man hæfte sig ved betegnelsen
begrænset periode i de tilfælde hvor der er tale om frustrerende
situationer. Længerevarende frustration vil fortsat påvirke systemet
negativt.
Forskningen viser os, at situationer med overblik, kendte rammer,
mulighed for planlægning og adgang til hensigtsmæssige strategier og
metoder er udviklende for menneskelig kreativitet og produktivitet.
Overblikket og de tilgængelige strategier, giver en indre ro og
sikkerhed, der i sig selv kan være en energibombe.
Adfærdsmæssigt set er trivsel ideer, værdier og holdning omsat til
praksis. Der ses en samarbejdsevne, en produktivitet og en
fleksibilitet, som kan være til stede på trods af store arbejdsmængder
og belastninger. Dog forudsættes såvel fysisk, som psykisk trivsel for
at opnå det fulde potentiale.
|
|
Hvordan skaber man trivsel?
Kunsten er så af få de subjektive behov hos medarbejderne til at matche
organisationens ambitionsniveau. Her går det ofte galt. Organisationen
vil i mange tilfælde mere end ressourcerne rækker til. Og man anerkender
ikke de intra- og interpersonelle forhold, der er udviklende for h.h.v.
trivsel og stress.
Stress er ikke nødvendigvis modsætningen til trivsel, men når stress
alligevel nævnes her, er det med baggrund i de stadigt voksende
stresskurver, som vi med vores større fokus på trivsel til trods, ikke
må glemme.
På et overordnet organisatorisk niveau er der mange faktorer at tage
hensyn til. Der er tidens acceleration, global konkurrence på både
økonomi og kvalitet. Og nu ser det faktisk også ud til, at nogle af de
konkurrenceparametre vi har scoret højt på i Norden, nemlig samarbejde
og innovation, snart kan se sig udkonkurreret af de store, billigere
produktionslande, som eksempelvis Kina.
Vi ved at der er uanede mængder energi i angst. En viden der er brugt
gennem mange år i intern konkurrence på arbejdspladserne gennem løn,
opgaver og magtbeføjelser.
Men nu ser det ud til, at der er mindst lige så meget at hente, om end
ikke mere, i trivsel, der er skabt gennem tilpas udfordring,
anerkendelse og samarbejde, som igen bygger på tillid og retfærdighed.
Der er altså en organisatorisk udfordring der handler om ordentlighed,
etik, gennemskueligelige beslutningsprocesser, reelle
medarbejderhøringer, samt ved at skabe mening i de endelige
beslutninger.
Der skal skabes en organisatorisk kultur, der omhandler inddragelse og
gennemskuelighed og en adfærd, der skaber grobund for tillid.
Hvad med personalelederne?
Det er et organisatorisk ansvar at have de rigtige ledere, med
kompetencer til at lede medarbejdere. Der kan derfor være meget at tjene
både menneskeligt og økonomisk i den organisation, der anerkender såvel
de intra- som interpsykologiske mekanismer, der er medvirkende til at
skabe trivsel.
En personaleleders opgave er primært at motivere sine medarbejdere til
at arbejde mod et fælles mål. Det kræver, at lederen har en
grundlæggende viden om, hvordan mennesker fungerer, samt at man også som
leder har respekt for de mekanismer der driver mennesker. Det med at
proppe medarbejderne ned i mere eller mindre håbløse managementteorier,
har vist sig ikke at være vejen. Medarbejdere føler sig ofte mere
pressede end motiverede, når nye managementteorier indføres og følges. I
mange af de ledelsesmetoder, der bliver populære og implementeres på
ledergangene, er der ikke en implicit respekt for mennesket, med alt
hvad vi indeholder af liv og begrænsninger. Der er som oftest et fokus,
der har til hensigt at fremme produktiviteten for enhver pris.
Vil man som leder have det bedste fra sine medarbejdere, kræver det som
minimum en autentisk kontakt, hvor medarbejderen føler sig set, hørt og
forstået i en respektfuld kontakt.
Det fremadrettede fokus
Der er fokus på trivsel i disse år og det er der flere grunde til. Dels
ligger der i selve ordet et signal om noget sundt og det kan sættes ind
i den bølge af positivitet vi ser vælte ind over landet.
Dels vil vi gerne fokusere på det der virker nu, vi vil se frem i stedet
for at ”suppe rundt” i det problematiske. Vi er trætte af at tale om alt
det der er problematisk og er stressende.
Men trivsel er også kommet på dagsorden netop fordi stress har været, og
er et voksende problem. Behovet for trivsel, kan derfor også læses som
en reaktion på, at vi i gennem de seneste år har oplevet frustration,
ubehag og stress i arbejdslivet.
Vi vil ikke længere være med til, at vores arbejde og øvrige liv, skal
tage pusten fra os. Vi er både trætte af at høre om stress, men så
sandelig også af at have det. Vi er trætte at have underskud – vi længes
efter trivsel, ikke bare som fravær af stress.
Trivsel er med til at generere energi og overskud såvel på det
individuelle, personlige plan, men også i arbejdslivet.
Så lad det næste årti være trivslens årti!
* trivsel = forventning : oplevelse > 1
ref.Eggers Petersen |