For mange stresshormoner i for lang tid er yderst skadeligt for et menneske. Denne skadelige stress er udtryk for en længerevarende ubalance mellem krav og resurser eller en for stor forstyrrelse i et (nerve)system.
Egne (urealistiske) forventninger og forestillinger er for mange mennesker en stor stressskaber! Sammenholdt med uhensigtsmæssige forhold i vores omgi-velser, dvs. i privatlivet, på arbejdet og i fritiden, kan det være med til at udløse skadeligt stress i det enkelte menneskes system.

Et system kan være et menneske, en gruppe af mennesker, en organisation eller et helt samfund.
Når et menneske er stressramt, påvirker det ud over personen selv også alle de relationer, den enkelte indgår i: familie, venner, arbejdskolleger osv. Når vi skal ’kurere’ stress hos et menneske, er det derfor nødvendigt at indhente resurser fra alle de gode kræfter den pågældende indgår i relation med som en del af i hverdagen, for at det kan lykkes optimalt.

Stress kan smitte!
Eller rettere: stressadfærd hos en person kan brede sig langt ind i resten af familien eller gruppen, hvis man ’lader det ske’. Her er naturligvis ikke tale om stresshormoner (kortisol), men vi ved fra forskningen af den tidlige interaktion mellem mor af barn, at ’spejlneuroner’: ansigtsudtryk og sindstilstande har stor betydning for imitering af andres humør og adfærd. Vi kender alle sammen til at komme i godt humør ind i et rum, der f.eks. er ’fyldt med vrede eller aggression’. Og så fordampede alt det gode humør som dug for solen! På samme måde kan stressadfærd brede sig i rummet, i gruppen og på arbejdspladsen.

Og smitten kan brede sig
En afdeling eller en organisation kan på samme måde ’sprede stressende og stresset adfærd ud over medarbejderne’.
Tidens krav om fusioner og forandringer gør sit til, at mange virksomheder og organisationer let kan ’få stress’. Der vil ofte i en lang periode være meget lidt sammenhæng mellem krav og resurser, når en organisation eller virksomhed fusionerer eller når to eller flere kommuner sammenlægges.

Usikkerhed om fremtiden, hyppige forandringer, uklarhed om roller, relationer og forventninger, for høje krav, for ringe indflydelse og manglende ros og belønning er alle mulige stressfrem-kaldende faktorer, der karakteriserer denne tids forandringsprocesser.

Under disse processer har især lederne et stort ansvar for at holde sig selv stressfri, da deres adfærd i særlig grad påvirker medarbejderne. Også dette kan være lettere sagt end gjort, da lederne ofte presses fra neden af medarbejderne om krav på ro - og fra oven om hurtige og mærkbare kvalitetsforbedringer fra deres topledere, bestyrelse eller fra det politiske system.

Men det er altid ’kun’ mennesker, der står bag både kravet om forandringerne og forbedringerne, for systemerne består udelukkende af mennesker! Det betyder også, at det (kun) er mennesker, der kan og skal gøre noget ved det, der forårsager den usunde og skadelige stress!


Stressen kan fjernes.
Vi ved heldigvis også noget om, hvad der reducerer stress og skaber arbejdsglæde og trivsel på arbejdspladserne:
 

• Mening, dvs. at den enkelte og gruppen kan se mening med det arbejde der udføres.

• Indflydelse, dvs. den enkelte og gruppen har så stor grad af indflydelse som muligt på tilrettelæggelsen og udførelsen af eget arbejde.

• Tydelighed, dvs. at ledelsen, topledelsen og bestyrelsen er meget klar og tydelig i udstikningen af mål og rammer for arbejdet.

• Forudsigelighed, dvs. den enkelte og gruppen hele tiden ved, hvad der skal ske og hvornår.

• Anerkendelse, dvs. at arbejdspladsen har en kultur for at anerkende og rose, når der er grund til det

• Tryghed og tillid, dvs. arbejdspladsen har ’politikker’ og praksisser på alle de for medarbejderne vigtige områder, så der opleves respekt for den enkelte og tryghed og ordentlighed i ansættelsen.

Det er således os mennesker selv, der bestemmer og sammen også skaber de fortællinger om stress, vi ønsker at have!