Få hjælp at lave en stresshåndteringspolitik

Reducr stress i virksomheden med en stresshåndteringspolitik

Det er pålagt kommunerne, og det er en god idé i de private virksomheder at have en stresshåndteringspolitik. Årsagen skal findes i den udvikling, vi har set i Danmark gennem de sidste 10 år med en voldsom stigning i antallet af medarbejdere, der enten føler sig væsentligt påvirket af stress i hverdagen eller ligefrem har måttet sygemelde sig gennem længere tid med arbejdsrelateret stress.

Årsager til at stress skal tages alvorligt

  • Det skønnes, at der dagligt er 35.000 mennesker, der er sygemeldte med arbejdsrelateret stress
  • Årligt dør 1.400 mennesker af stress
  • Stress er estimeret til at koste samfundet 16 milliarder årligt (magasinet penge, jan.2016)

Der er altså god grund til at have fokus på trivsel og nedsættelse af stress i arbejdslivet, både i et menneskeligt og økonomisk perspektiv.

En stresshåndteringspolitik har som målsætning at skabe stressreducerende forhold i arbejdslivet. Effekten af en stresshåndteringspolitik skal konkret kunne måles på områder som sygefravær, oplevelsen af tilfredshed og trivsel blandt medarbejderne, mere effektivitet, mindre sladder, mobning og chikane.

Sådan opbygger du en stresshåndteringspolitik i din virksomhed

Center for Stress og Trivsel har i en årrække været medspillere på udarbejdelsen af stresshånd-teringspolitikker i såvel offentlige, som private virksomheder landet over, samt i nogle af de nye kommuner.

De erfaringer vi har gjort os i den forbindelse, har vi forsøgt at nedfælde i nogle guides og skabeloner, der kan se på nedenstående sider:

Vi har konkrete erfaringer for, at en stresshåndteringspolitik kan have en stressreducerende effekt, hvis der er procedurer, der understøtter de udmeldinger og principper man fremhæver i politikken.
For at stresshåndteringspolitikken bliver mere og andet end nogle stykker papir, er det altså vigtigt vedvarende at arbejde på stressreducerende procedurer i dagligdagen.

For hurtigt at få et overblik over hvad man kan og vil gøre, har vi i Center for Stress og Trivsel udarbejdet en handlematrix. Det kan som det øvrige materiale downloades og bruges som udgangspunkt for et redskab, der er tilpasset egen virksomhed. 

Ønsker du at høre nærmere om vores behandlingstilbud?

Udfyld formularen og hør mere om, hvilke behandlinger, kurser, foredrag og uddannelser vi tilbyder. Vi vender tilbage hurtigst muligt.