Som et led i organisationens overordnede strategi med at fremme trivsel, er
det vigtigt at have nogle gennemarbejdede procedurer. Vigtige redskaber i denne forbindelse kan være en personalepolitik og som en
underordnet del af denne, en stresshåndteringspolitik. Herunder følger en skabelon til udarbejdelse af en stresshåndteringspolitik
Når skabelonen er blevet ”foldet ud” i form af en konkret
stresshåndteringspolitik, tilpasset den aktuelle organisation, bør der ske
en viderebearbejdning af materialet i form af udarbejdelse af konkrete
procedurer i dagligdagen, der kan understøtte de foreslåede tiltag.
Indledning Målet med en stresshåndteringspolitik er at forebygge, modvirke og håndtere
stress, da stress indvirker negativt på den enkelte, dennes arbejdsindsats
og arbejdsmiljøet. Det er vigtigt, at medarbejderne i virksomheden trives. Der viser sig at
være sammenhæng mellem dårligt helbred og forringet psykisk arbejdsmiljø. Er
man glad for sit arbejde, yder man også mere – og er mindre syg. Stresshåndteringspolitikken skal fungere som en del af virksomhedens arbejde
med at forbedre den generelle trivsel. Virksomheden er en travl og krævende arbejdsplads, hvor der stilles store
krav til den enkeltes arbejdsindsats, fleksibilitet og parathed til at indgå
i forandringer – vilkår som ikke står til at ændre. Virksomheden har et
ansvar for at yde sit til at skabe de bedste arbejdsmæssige betingelser for
den enkelte medarbejder i denne virkelighed. Stresshåndteringspolitikken skal medvirke til at tydeliggøre ansvar, samt
tydeliggøre procedurer til modvirkning af stress generelt i organisationen –
således at stress hurtigere undgås eller identificeres – og dermed ikke
udvikler sig til et problem for den enkelte eller i medarbejdergruppen som
sådan.
Stresspolitikken indeholder handleangivende procedurer for ledere og
medarbejdere, der dels kan bruges som vejledning i dagligdagen til indføring
af strategier for at undgå/nedsætte stress i virksomheden/organisationen, og
dels tydeliggøre af de procedurer, der træder i kraft, hvis en medarbejder
bliver ramt af stress. Stresshåndterings-politikken kan evt. ses som et supplement til
personalepolitikken
Stressansvarlighed på alle niveauer Ansvaret for at undgå og/eller håndtere stressproblematikker i dagligdagen
ligger på flere niveauer.
Overordnet set er der på det organisatoriske niveau ansvar for:
at skabe en balance mellem de krav, der stilles, og de mål der sættes i
forhold til de ressourcer, der afsættes generelt i alle enheder i
organisationen
at holde ledelsesniveauet orienteret om organisatoriske tiltag og
fremtidsmål
at skabe en ramme for det gode lederskab, hvor lederne kan få plads til at
lede såvel fagligt, administrativt som personalemæssigt
at sørge for relevant lederuddannelse til alle ledere
at sørge for en vedvarende og konstruktiv dialog med alle ledelsesfora for
at kunne vedholde eller skabe en balance mellem krav, mål og ressourcer i
dagligdagen
at sikre aktive ledelsesnetværk til sparring af problematikker vedrørende
ledelsesopgaven
at være vedvarende opmærksom på ubalancer, der kan skabe stress og
manglende trivsel
at sikre jævnlig måling af arbejdsmiljøet og handle på resultaterne
Overordnet set er det et organisatorisk ansvar at skabe trivsel for alle
medarbejdere inklusive ledere i dagligdagen.
Hvad skal være afklaret i forbindelse med stresspolitikken?: Det skal afklares og gøres synligt, hvilke hjælpeforanstaltninger de ansatte
i virksomheden kan benytte i tilfælde af stress, eksempelvis
psykologordning, sundhedsordning el. lignende
Lederen Det er lederens ansvar, som en del af
det forebyggende arbejde, at:
skabe klarhed om roller og ansvar
give medarbejderne feedback
sikre medarbejderne medindflydelse og medbestemmelse gennem dialog og
information
være klar i forventningerne til medarbejderne i forhold til produktion,
ansvar og samarbejde
sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den
enkelte som for alle
coache medarbejderne til at kunne varetage arbejdsopgaverne selvstændigt
prioritere opgaverne i tvivlstilfælde
træffe de nødvendige beslutninger, når det er nødvendigt
vise medarbejderne sammenhænge i organisationen
sikre, at information om organisationens overordnede mål og krav, samt
produktionsveje står klar for alle medarbejdere
være lyttende og handlende i forhold til medarbejderproblematikker
være garant for at medarbejderne har mulighed for at passe deres
kerneydelser
skabe ro om arbejdet
Det kræver, at lederen: • til stadighed arbejder på at have de fornødne ledelsesmæssige, empatiske
og sociale kompetencer • holder sig i balance og uden stress • holder fokus på personaleledelse
Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er stressramt i dagligdagen? Det er lederens ansvar at:
tage hånd om en medarbejder, så snart der udvises tegn på stress
at tage kollegahenvendelser alvorligt og handle i umiddelbar forbindelse
med henvendelsen
Hvad gør lederen, hvis en medarbejder er blevet sygemeldt med stress? Det er lederens ansvar at:
sikre tid til, at medarbejderen får ro i sygefraværsperioden
orientere den sygemeldte om, at TR/SR/HR eller anden relevant person vil
kontakte vedkommende i sygefraværsperioden, hvis den overstiger x antal
dage. Henvendelsen vil ske på et i forvejen skriftligt meddelt tidspunkt.
Kontakten vil være et led i en omsorgssamtale og derfor ikke kræve, hverken
forberedelse eller handling af den sygemeldte.
opfordre medarbejderen til at tage kontakt til egen læge
gøre opmærksom på og opfordre til at kontakte eksempelvis Center for
Stress eller et andet psykologtilbud
orientere HR konsulenten og/eller andre relevante personer i
organisationen med det samme, medarbejderen sygemeldes
have kontakt med medarbejderen på aftalte tidspunkter i sygeforløbet enten
selv eller gennem TR/SR/HR -funktionen, afhængigt af forholdet og de interne
aftaler
tage initiativ til en dialog om, hvad stresskilden/kilderne er -
når
medarbejderen er klar til at tale om det (det vil sige i forbindelse med
raskmelding)
Hvad gør TR/SR/HR konsulenten eller anden relevant person?
kan tage kontakt med den sygemeldte medarbejder efter forudgående
skriftlig meddelelse, for at afdække om der er behov for hjælp og støtte fra
den særlige funktion (TR/SR/HR)
Hvad gør lederen i forhold til resten af medarbejdergruppen?
Skaber sig et overblik over, om dette er et enkeltstående tilfælde eller
et symptom på generelle stressproblemer i medarbejdergruppen
Kontakter TR/SR/HR eller anden relevant person som sparring i forhold til
at afdække, om resten af gruppen også er stresset
Hvad gør lederen, før medarbejderen skal vende tilbage til arbejdet? Der aftales et møde med medarbejderen inden arbejdet genoptages, hvor TR/SR/HR
konsulenten/ eller anden relevant person også kan deltage. Der er 4 formål
med mødet:
at identificere stresskilden/kilderne
at aftale hvilke ting, der skal ændres i arbejdssituationen
at aftale, hvordan den pågældende vender tilbage, herunder arbejdstid
at aftale, hvordan kollegaer involveres, og hvad de informeres om
Hvad gør lederen, når en medarbejder skal vende tilbage efter en sygemelding
p.g.a. stress? Det er lederens ansvar at:
de udløsende stressorer søges fjernet fra medarbejderens arbejde
have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om
reaktioner på tilbagekomsten
sikre, at arbejdsopgaverne passer til den aftalte arbejdstid, samt at der
langsomt i takt med at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført
flere opgaver
skabe ro og være buffer i forhold til omverdenen
Medarbejdergruppen Det er medarbejdernes ansvar, som en del af det forebyggende arbejde at:
skabe klarhed om roller og ansvar i dialog med hinanden og nærmeste leder
give hinanden feedback til sikring af trivsel i dagligdagen
arbejde på en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i
dagligdagen – hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)?
være klar i forventningerne til hinanden i forhold til produktion, ansvar
og samarbejde
være klar i forventninger til hinanden m.h.t. intern kommunikation og
intern ”tone”
sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet, såvel for den
enkelte som for alle i gruppen
skabe klarhed over handleansvar i konkrete sager
skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik
udfærdige præcise handlereferater ved alle møder
Det kræver, at medarbejderne:
til stadighed er bevidst om deres fælles ansvar som medskabere af det gode
psykiske arbejdsmiljø
holder sig i balance og uden stress
holder fokus på arbejdsgruppens trivsel
er rummelige og bevidste om hinandens kompetencer
Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er stresset i dagligdagen? Det er gruppens ansvar at:
forsøge at tale med den stressramte om problematikken
kontakte nærmeste leder
Hvad gør medarbejdergruppen, hvis en kollega er blevet sygemeldt med stress? Det er gruppens ansvar at:
give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv
kontakt, d.v.s. ingen meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte
udtrykkeligt beder om det
at være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressorer for den sygemeldte og gruppen som helhed
tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den
stressramte og for alle i fremtiden
Hvad gør medarbejdergruppen, når en kollega skal vende tilbage efter en
sygemelding p.g.a. stress? Det er gruppens ansvar at:
være forstående i forhold til en tilbagekomstordning med nedsat
arbejdsfunktion
tale åbent om daglige stressproblematikker og deres løsning
at være i dialog med nærmeste leder, hvis der opstår problemer
Den enkelte medarbejder Det er den enkelte medarbejders ansvar i det forebyggende arbejde at:
sikre sig klarhed over egen rolle og ansvar i dialog med kolleger og
nærmeste leder
melde uklarheder og konflikter ud i tide
deltage aktivt i en konstruktiv dialog om succeser og problematikker i
dagligdagen – hvorfor lykkes noget (ikke)?, hvordan lykkes noget (ikke)?
sikre klarhed over forventninger til egen arbejdsindsats og samarbejde
være klar i forventninger til kolleger m.h.t. samarbejde og kommunikation
sikre en god planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
skabe klarhed over eget handleansvar i konkrete sager
skabe ro om arbejdet gennem dialog og fastholdelse af overblik
Det kræver, at den enkelte medarbejder:
til stadighed er sig sit ansvar bevidst som medskaber af det gode psykiske
arbejdsmiljø
holder fokus på arbejdsgruppens trivsel
tager ansvar for sin egen arbejdssituation
er bevidst om egne faglige kompetencer og formåen
tager ansvar for egen sundhed
Hvad gør den enkelte medarbejder, hvis man oplever stress i dagligdagen? Det er den enkeltes ansvar at:
gå til nærmeste leder og arbejde på at få afbalanceret situationen
sige hensigtsmæssigt til og fra i forhold til personlige og faglige
ressourcer
Hvad skal den enkelte medarbejder vide, hvis man er blevet sygemeldt med
stress?
man kan blive kontaktet af enten en leder, en TR/SR/HR person eller en
anden relevant person i sygefraværsperioden
man skal være med til at planlægge egen tilbagekomst, når man er klar
at den øvrige medarbejdergruppe informeres om fraværets karakter
at man aktivt skal deltage i processen
Center for Stress og Trivsel · Amagertorv 31, 3. sal ·
1160 København K · Tlf: 3314 4020 · E-mail: cfs@cfs.dk · CVR nr:
28690614