Stresspolitik - hvordan?»   Print den valgte side
Guide til opbygning af en Stresspolitik »
Guide til udarbejdelse og implementering af en stresshåndteringspolitik »
Forslag til proces af understøttende procedurer »

Skabelon til stresshåndteringspolitik »
Matrix til handling »
Eksempler på stresspolitik »

 

Stresshåndteringspolitik
Det er pålagt kommunerne, og det er en god idé i de private virksomheder at have en stresshåndteringspolitik. Årsagen skal findes i den udvikling, vi har set i Danmark gennem de sidste 10 år med en voldsom stigning i antallet af medarbejdere, der enten føler sig væsentligt påvirket af stress i hverdagen eller ligefrem har måttet sygemelde sig gennem længere tid med arbejdsrelateret stress.

Det skønnes, at der dagligt er 35.000 mennesker, der er sygemeldte med arbejdsrelateret stress, samt at der årligt dør 1400 mennesker af samme årsag. Arbejdsrelateret stress forårsager mellem 1 – 1 ½ million sygefraværsdage totalt set. (Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, Statens institut for folkesundhed, juni 2006) Der er altså god grund til at have fokus på trivsel og nedsættelse af stress i arbejdslivet, både i et menneskeligt og økonomisk perspektiv.

En stresshåndteringspolitik har som målsætning at skabe stressreducerende forhold i arbejdslivet. Effekten af en stresshåndteringspolitik skal konkret kunne måles på områder som sygefravær, oplevelsen af tilfredshed og trivsel blandt medarbejderne, mere effektivitet, mindre sladder, mobning og chikane.

Center for Stress og Trivsel har i en årrække været medspillere på udarbejdelsen af stresshånd-teringspolitikker i såvel offentlige, som private virksomheder landet over, samt i nogle af de nye kommuner.
De erfaringer vi har gjort os i den forbindelse, har vi forsøgt at nedfælde i nogle guides og skabeloner, der kan downloades og benyttes som hjælp i udarbejdelsen af en stresshåndteringspolitik.
(se i øvrigt Eksempler på stresspolitikker her på sitet)

Vi har konkrete erfaringer for, at en stresshåndteringspolitik kan have en stressreducerende effekt, hvis der er procedurer, der understøtter de udmeldinger og principper man fremhæver i politikken.
For at stresshåndteringspolitikken bliver mere og andet end nogle stykker papir, er det altså vigtigt vedvarende at arbejde på stressreducerende procedurer i dagligdagen.

For hurtigt at få et overblik over hvad man kan og vil gøre, har vi i Center for Stress og Trivsel udarbejdet en handlematrix. Det kan som det øvrige materiale downloades og bruges som udgangspunkt for et redskab, der er tilpasset egen virksomhed.

Print denne side

Center for Stress og Trivsel A/S · Amagertorv 16, 3. sal  ·   1160 København K ·    Tlf: 3314 4020 ·    E-mail: cfs@cfs.dk   ·   CVR nr: 10030064