Symptomerne kommer igen....

Få svar på dine spørgsmål i vores brevkasse

Jeg er kvinde på 46 år.

Jeg bliver i øjeblikket undersøgt for alverdens sygdomme, af egen læge og specialist på sygehus + én samtale med psykiater, men alt er ok indtil videre, psykiateren mener ikke at symptomerne skyldes psykiske problemer. Jeg venter nu på "sidste" prøve, en hjerterytmemåler, som målte hjertet over et døgn. Hjertekardiogram har jeg også fået målt og det var ok.

Symptomerne begyndte da jeg fik et nyt job, et job som ikke er specielt stressende. Symptomer som svimmelhed, gulvet gynger, træthed og uro i kroppen. Symptomerne varede i ca. 6 måneder, (hvor jeg passede mit arbejde i børnehaven, hvor jeg er afd.leder), derefter havde jeg det fint i ca. 6 måneder. Startede så hos vægtkonsulenter og tabte 12 kilo på 12 uger, og begyndte så at løbetræne igen ( har tidligere løbet).

Men efter 3 uger med løbetræning kom symptomerne igen lige så stille. Det har nu stået på i snart 5 måneder. Turde ikke andet end at sygemelde mig og fik det også bedre efter 2 måneders sygemelding, startede så op med 3 timer om dagen. Men nu efter 3 ugers arbejde har jeg fået det dårligere. Træthed og svimmelhed.

Jeg testede mig på jeres stresstest, og der viste at jeg havde et problem. Det så værre ud med perfektionismen, der var jeg i farezonen. Mit spørgsmål er så om et længerevarende stressforløb kan give sig udtryk på den måde. Altså syg i et ½ år derefter fint i et ½ år og så igen syg. Eller har lægerne ikke fundet ud af hvad jeg fejler, rent fysisk.

Beskrivelse af længerevarende stress / livsforløb:

Jeg har siden primo 2000 været ramt af skilsmisse og dermed flytning , samtidig med at min mor blev erklæret terminal og døde 2001. Jeg sygemelder mig og vender tilbage (måske for tidligt), bliver "tvunget" til at sige op (der var kommet ny leder). Dette forløb var meget opslidende. Fik et nyt arbejde som viste sig at være et mareridt: en døgninstitution for multihandicappede, hvor jeg var leder. I løbet af 9 måneder opsagde 22 ud af 25 medarbejder deres job, pga. samarbejdsproblemer med overordnet leder ( ikke mig). Jeg blev ringet op døgnet rundt da vagtplaner ikke kunne hænge sammen / medarbejder blev udsat for vold af beboerne. Forholdene var kaotiske for medarbejdere, men jeg fik ikke midler/redskaber fra overordnet leder til at bedre forholdene. Meget frustrerende situation.

Søgte derfor hurtigt væk og fik mit nuværende job. Jeg er blevet gift igen denne gang med drømmemanden og har drømmehuset, så privat har jeg ingen problemer. Men jeg er nok en kvinde der er vant til at involvere mig og har altid projekter i gang enten videreuddannelse, bygge hønsehus.... Jeg lever mere i fremtiden end i nutiden, har nok lidt for travlt. Har læst en masse bøger om stress, og skal på et weekendkursus i næste måned, for at få en større indsigt i mig selv og min handlemåde.

Kærlig hilsen den "per/de-fekte".      

 


Hej til den per/de-fekte.

Du spørger om et længerevarende stressforløb kan give sig udtryk ved at du er syg er ½ år, derefter er rask et ½ år, også igen syg.

Det kan være meget svært at vurdere præcist hvad der er fysiske symptomer og afledte stressreaktioner. Men nogen gange ser vi også en masse mærkelig fysiske reaktioner afledt af stress. Jeg vil anbefale dig en bog af Lis Ehlers, der er neurolog, der hedder "Ondt i Livet". Hun beskriver af mange af de fysiske symptomer som kommer afledt af stress eller andre psykiske belastninger. Og hvorfor at disse ydre forhold kan belaste kroppens fysiske symptomer. Det kunne tyde på at du har det der hedder kroniske stresssymptomer. Men det er svært agt afgøre med 100% sikkerhed. Men hvis alt bliver testet igennem fysisk, og det ikke er til at finde en fysisk årsag, er der store chancer for at dine reaktioner er afledte reaktioner af at have været i en kronisk stress situation. Det påvirker vores fysiologi, meget mere end vi tror. Det er man så småt begyndt at forske i. Fks. at stress kan årsagen til overvægt.

Det vigtige spørgsmål er jo om dine reaktioner er afledt af alt det du har oplevet siden primo 2000. Det lyder, efter det du siger, ikke som om at det er dit nye job der er problemet. Men det er mere spørgsmålet om det er de flere år gamle oplevelser der har slidt de nervesystem. Jeg har personligt mødt mange symptombilleder som ikke giver mening, og som kan have deres udspring stressede omstændigheder.

Du kan læse mit svar her i brevkassen under overskriften "Posttraumatisk stress - PTSD", om hvad PTSD gør ved os. . Dvs. efter at noget ekstremt stressende er overstået, så kommer reaktionerne. Kroppen og hjernen er i gået ind i en overlevelses tilstand, som den ikke kan komme ud af. Det slider på mange vitale balancer i kroppen. Fks. kommer man nemt i underskud af vitale fedtstoffer. Den slags fedtstoffer der er i fiskeolier. Der er en fransk Psykiater, David Servan, der skrevet en bog der hedder "Behandling af angst, stress og depressioner uden medicin og terapi". Han skriver om nogle fantastiske forskningsresultater med de her fedtsoffer og hjernens funktioner.

Du nævner 4-5 meget voldsomme ting, som følger efter hinanden, uden du kan nå at absobere dem. Skilsmisse, flytning, din mors dødsfald, et nyt totalt kaotisk umuligt arbejde uden ordentlig opbakning. Alle ting som lægger højt på stress barometerne. Jeg tror det kombineret med din perfektionisme kan være meget afgørende. Jeg tror der skal meget perfektionisme til at få din symptomer, men det er ekstra svært for en perfektionist at være ude i så kritiske ting som du har været. Fordi det bliver dit ansvar, selvom den ydre situation er umulig.

Når først kroppen er ude af balance, kan alle forandringer måske være med til at forstærke symptom billedet. Vægttab, vægtøgning. Men jeg tror du skal have bearbejdet nogle af de oplevelser du havde i de svære år, med proffesionel hjælp. Samtidig med at kroppen skal have noget hjælp. Det kan være ved at få tilskud af fiskeolier, ekstra B-vitaminer og akupunktur vil også være rigtigt godt. Akupunktur er bevist havende en god effekt på kroniske stresstilstande.

Håber du har fået svar på dit spørgsmål.

De bedste hilsner Peter Kofoed

Med venlig hilsen

Peter Koefod
Psykoterapeut og stresskonsulent
Center for Stress og Trivsel

Ønsker du at høre nærmere om vores AMR-kurser?

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.