Vejledning og terapi »         Print den valgte side
Psykologer »
Hvad sker der hos psykologen? »


Video:Psykologhjælp og stress »

Om "Brevkassen" »
Spørgsmål og svar »

Søg i brevkasse: 

Digte fra et stresssforløb »
Meditation »
Prøv 7 min guidet meditation! »
Mindfulness »
Undervisere »

Slowgarden »


Stille oaser i byen »

Psykologforum »

 

Digte fra et stressforløb

Vi har modtaget en række digte fra Jette, som skriver:

"Jeg er netop kommet igennem et forløb med stress. Det har taget 1½ år at komme ovenpå igen, og jeg er langt fra den samme som jeg var før.

Min bedste hjælp igennem forløbet har været at skrive. Når noget er skrevet ned har følelsen været afsluttet og jeg havde fundet kontakt med mig selv, og var klar til at gå videre. 
Jeg vedhæfter det, og I kan bruge det hvis I vil.

Hilsen Jette"

Nedenfor et lille udpluk af de mere end 70 meget personlige digte. Se og download samtlige digte her
 

Sygemelding


Jeg gav langt om længe slip
og bad om at få lidt ro
Jeg var ikke syg
skulle bare hvile mig lidt
Der gik en dag, to eller mere
Uger og måneder forsvandt
før jeg erkendte at jeg virkelig var syg

Så kom frustrationen
for hvad skulle jeg nu
Alt det jeg plejede at gøre
kunne jeg ikke mere
Der gik en dag, to eller mere
Uger og måneder forsvandt
og jeg erkendte at jeg stadig var syg

Telefonen


telefonen ligger der
kan ikke tage den
den ringer og ringer
men tør ikke

kan ikke tale
ej heller snakke
den ringer og ringer
men jeg kan ikke

der er stille længe
men så er den der igen
den ringer og ringer
og jeg er bange

lægger en pude over den
kan ikke se den
den ringer og ringer
og jeg hører den

 

Søvnen

Nattens mørke var min ven
Puttede der i min seng
med min dyne og min pude
Ventede på søvnen skulle komme
og lægge sig ved siden af mig

Men søvnen kom ikke
Vendte og drejede mig
Lyttede til nattens lyde
men de kom ikke fra mig
Hørte kulden komme snigende

Rejste mig og gik ind i stuen
Sad på gulvet
Meget træt og sårbar
Kaldte på søvnen
Tænkte den kunne varme mig

Men søvnen kom ikke
Kikkede på dagens gry
Lyset blev min nye ven
Nattens mørke blev min fjende
Og min sjæl trængte til at sove
Købe margarine

Skulle bare købe margarine
Det er jo ikke så svært
Men hvilken slags margarine

Min mand sad i bilen
Vidste det var svært
Men gav mig chancen

Jeg gik rundt om disken
Der var så mange slags
Det var så svært

Der var én af en slags
To af en anden
Og en tredje var på bud

De skævede til mig
Som om jeg var gal
Vidste ikke at det var så svært

Butikken skulle lukke
Købte ikke margarine
Det var for svært.
   
Smilet

Min mor smiler aldrig
skrev min søn i sit hæfte
Det var udkast til en stil
og ment som en kladde

Men det slog mig hårdt
for han har jo ret
Tårnene i mine øjne
skjuler smilet til ham.
Klarhed

Det skete en dag
Sad der og blev pludselig klar
Klar i mit hoved
Det tunge forsvandt
Jeg kunne se og høre
hvad min familie gjorde
Jeg kunne lytte og forstå
hvad min familie sagde
Det er en fantastik fornemmelse
at være med i livet igen
føle man lever
Jeg er bare så glad
 

 

Print denne side

Center for Stress og Trivsel · Amagertorv 31, 3. sal  ·   1160 København K ·    Tlf: 3314 4020 ·    E-mail: cfs@cfs.dk   ·   CVR nr: 28690614